Storytelling

STORYTELLING FOR VIRKSOMHEDER

Storytelling!

Hver eneste dag skabes nye historier i virksomheden – det gælder blot om at have øjne og ører åbne … og gribe og forankre dem i virksomhedens løbende kommunikation: På hjemmesiden, i blogartikler, e-bøger, opslag på de sociale medier, i jubilæumsskrifter, i rapporter, brandartikler m.v. Men også i de interne kanaler som intranet, lukkede onlinegrupper, medarbejderblade m.v.

Betragt storytelling som en måde at vækste virksomheden på, som et værktøj til at få relationer og følgere, engagerede kunder og samarbejdspartnere – men også glade og loyale medarbejdere.

Alle virksomheder har historier. En ”brand story” har det strategiske formål at skabe tillid og relationer,og det gælder både ift. medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Nogle historier er rettet mod medarbejderne internt, andre mod kunder og samarbejdspartnere eksternt.

Hvad er jeres historier?

Autentisk storytelling

Jeres historier behøver ikke altid at være kæmpe succeshistorier, de kan også handle om de daglige udfordringer, små overraskende ting eller fiaskoer. Eller fortæl, hvor og hvorfor I køber jeres råvarer, produktdele m.v. lige præces dét sted … Vær ”en åben bog” overfor kunderne. Det skaber langt større tillid end en finpudset og lidt for utrolig succeshistorie. Storytelling rammer modtagerne på følelserne, når I fx fortæller, hvordan I selv blev påvirket, og hvad I lærte. Så bliver det en historie, som kunderne kan huske – og ikke mindst får lyst til at dele med andre. Fordi I inviterer dem ind i virksomhedens verden.

Giv historierne liv, lad dem gøre virksomheden synlig på en helt anden måde, end push marketing gør det. Folk husker historier! Og dermed jeres virksomhed. Synlighed på en ny måde.

Har I brug for hjælp til at skrive jeres historier?

Jeg hjælper med at finde historierne og gøre dem levende, så de kan gavne virksomheden både internt og eksternt. Jeg interviewer fx medarbejderne, ledelsen, kunderne, samarbejdspartnerne …